Dette indlæg er mest tænkt som et forsøg på at få styr på en masse tanker efter 2 træninger i Silkeborg. Mest for min egen skyld, men kan andre få noget ud af det, så er det jo bare fint.
Gismo og jeg har nu trænet de sidste 2 tirsdage i et MEGET svært terræn i Silkeborg sammen med Torsten og Dana. Første gang endte det i ren kaos for Gismo. Han blev til sidst så usikker, at vi måtte gå 3 skridt tilbage og lave simple markeringer på land for at få lidt selvtillid tilbage og herefter markeringer på næsten blankt vand – igen for at få sucess igen. Det lykkedes og så stoppede vi.
Terrænet var tuer med løbevand og enkelte steder svømmevand. herefter siv/tuer med løbe og svømmevand og herefter åben vand. Altså meget lidt færd og meget lidt at markere efter. Første markering faldt i siv/tuerne, men faldt så der lød et plask. Problemmer ved første markering. Da vi gentog den – sucess. Herefter flyttede vi os og fik en lidt sværre vinkel på. Store problemmer, men lykkedes i 2 eller 3 forsøg (De første blev bragt efter et søg og efterfølgende dirrigering). Dum som jeg var flyttede vi os så en gang til og så gik det helt galt – han blev usikker på alt. Når dummien faldt i sivene og han ikke bare plukkede den, så søgte han ud på “blankt vand” og havde svært ved at komme tilbage til området.
Anden træningsgang. Nu havde vi planlagt lidt. Kun markeringer til 1 sted. Første markering i siv/tuerne på kanten mellem land og svømmevand. I dag var der absolut minimal færd. I første forsøg søgte han længe i området, men søgte efterhånden længere og længere ud af området. Vi endte med at give ham en “ekstra” dummy. Han søgte ud på “åbent vand” da han ikke kunne finde den i sivene. Er det ikke også fordi vi mange gange træne forkert. Er det ikke ofte, at vi træner på den måde, at når der falder noget på vand, så falder det hen over vand eller på vand. Glemmer vi ikke en gang imellem at markere i sivene, hvor det er “træls” at løbe og svært at få færd? Det virkede lidt på Gismo, at når vi ikke får sucess, så gør vi det, som vi ved, at vi tit får sucess med, nemlig at svømme ud på blankt vand.
I andet forsøg blev den plukket og også i 3 og 4 forsøg. Nu havde vi en ide om at han bare kunne det der område. Så var det tid til at kaste dummy på blankt vand i en “løbevinkel” på ca. 30 grader fra det første sted – plukket selvom det var igennem dette meget sværre terræn. 2 gang var der vel kun 15 grader i løbevinkel mellem dette nedfaldssted og det første område. Igen bare plukket. Så måtte vi se om han havde lært noget. Markering til første område – Plukket fornuftigt, dog med en “kort tur” ud på den anden side af sivene.
Så strammede vi sværhedsgraden igen. En markering over tuerne, gennem siv/tuer/svømmevand over blankt vand ind i siv/tuerne på modsatte side. Der vat tydeligt “plask”, men det var som sagt ikke på blankt vand, men inde i siv/tuerne ved modsatte bred. Gismo løb direkte til det blanke vand stykke. Her tog han sig en “æresrunde” på vandet inden han trak sig selv ind i sivene ved modsatte bred. Han fik den ikke. Efter lidt søgen kom han ud og fik “landkending” vha. Torsten og trak så over i det rigtige område og fandt dummien. I andet forsøg blev den plukket og vi stoppede for dagen.
To ting vi snakkede om efter træningen var. For det første havde hunden fattet, at dummier kan falde i sivene. Den næste ting er min “oversættelse” af hvordan jeg tror Gismo arbejder. Hunde tænker ikke på samme måde som os, men alligevel, så er Gismo’s styrke/svaghed, at han hele tiden tænker. Når han høre plask og ikke lige finder den med det samme, så tænker han “jeg hørte plast, jeg søger ud på åbent vand. Der ligger fuglen normalt”. En anden ting vi så var, at han en gang imellem, når han arbejder inde i sivene ligesom stiller sig op og “ser hjem” i nogle sekunder. Gør jeg ingenting, så arbejder han videre. Torsten bemærkede, at det virkede, som om han havde mistet orienteringen inde i sivene trak ud for ligesom at på “landkending” af et træ, mig eller Torsten og når han stoppede op “næsten stod og tænkte “hvordan var det nu lige fjolset derinde stod i forhold til nedfalds stedet?”. For hver gang løb han i den rigtige retning i forhold til nedfaldsstedet.
Jeg har indtil nu nok misforstået ham og tænkt “nu søger han sku hjælp igen” og for hurtig begyndt at hjælpe ham. Jeg vil prøve at give ham lidt mere tid. I hvertfald til træning. En anden ting Torsten opdagede var, at Gismo, da Torsten flyttede sig 3 m siden Gismo’s sidste “landkending” straks lagde hans søg 3-5 m længere ud. Det skal jeg prøve at se om jeg kan udnytte under de kommende træninger.
Sikke en masse ord, men under alle omstændigheder kom jeg hjem i dag med en væsentlig dygtigere hund end jeg havde da jeg tog afsted. Og det er vel ideen med en god træningsaften!!
