Lang tid mellem opdateringerne
Ja jeg aner ikke hvordan andre kan nå det, men jeg har umådelig svært ved at få opdateret min hjemmeside, men NU skal det altså være.
Gismo’s markprøvesæson har været noget svingende. Normalt har Gismo været ”svag” i foråret og så blevet stærkere hen over sommeren for så at toppe i august/september. Sådan har det ikke været i år. Hans dirigering er stadig af MEGET høj klasse, men det har været som om han mistede selvtilliden ved markeringerne først på sommeren.
Sandsynligvis fordi jeg har trænet for meget og for svært. Når så det er sagt, så var vi med på det hold, som blev nr 4 ved WT-hold DM, kun sølle 2 point bag dem der blev nr.2 og kun 1 point efter dem der blev nr. 3. Vi blev Nordisk mester for goldenhold med STOR margin. Selv hvis Dorthe og Lars havde fået samme pointantal som mig, så havde vi stadig vundet. DET var stort!!
Lå godt dagen efter på B-prøven, men fik problemmer på finaleposten og sluttede med en udemærkelse. Selvfølgelig betyder 3 ugers pause lige inden selvfølgelig også en del
Efter B-prøvesæsonen er slut har han efterhånden fået mere sikkerhed i sine markeringer, men stadig hans klart dårligste disciplin.
A-prøverne er nu startet. Det har været noget blandet. Den første på Hjortholm var KLART den dårligste præstation nogensinde – direkte pinlig. Heldigvis lykkedes det ham at gøre det godt på den internationale prøve på Brahretrolleborg – blev 4 vinder med betegnelsen Excellent. En super prøvemåde for Gismo – masser af dirigering. Så her den 30/10 var det den Årlige Goldenprøve på Agerup. Gismo får et mindre problem på en ca. 200 m markering. Det var der ikke plads til på dagen, så det blev til en 2 vinder med CK. 4 år i træk, hvor Gismo blev enten 1 eller 2 vinder. Det kan man da kalde stabilitet.
