Tjapper og Gismo
Working Golden retrievers are for life

Status 2011

2011 er nu lige netop overstået. Lad mig derfor starte med at ønske godt nytår. Det er også tid til at gøre status for hundeåret 2011. I et indlæg for 1 år siden opstillede jeg nogle mål for 2011. Det må være ud fra dem, at jeg skal vurdere om 2011 har været et godt eller dårligt hundeår.

Forventningen til gismo var følgende:

Mere end 10 point på markprøve. Gismo ender op med nøjagtig 10 point + en udemærkelse, men også 2 finalepladser, hvor der kun blev placeret 1 hund og jeg, til min egen overraskelse, blev smidt ud. Altså 6 point, som jeg egentlig uden meget held kunne have opnået. Men det tæller ikke. Men 10 point+udemærkelse – accepteret. At det samtidigt sandsynligvis rækker til, for 2 år i træk, at blive Danmarks bedste golden, ja det er vel ikke så ringe.

Næste mål var kvalifikation til NM – Det lykkedes og det endda på Danmarks bedste hold – Godt. Forventningen var top 2 for hold og top 5 individuelt. Det blev til Nordisk mesterskab for hold sammen med Mia og Ida, men kun en 9 plads individuelt – Vel nogenlunde accepteret.

Samtidigt fik Gismo kvalifikationsprøven i år og er nu Dansk Brugschampion, som kun golden nr. 21 gennem tiderne. Så det er egentlig lidt underligt at sidde med Formentlig Danmarks bedste golden på markprøve, vundet Nordisk mesterskab for hold, blevet DKBRCH, blevet nr. 4 til DM WT for hold (kun 2 point fra nr. 2) og alligevel sidde og tænke: “Det var acceptabelt men ikke noget jubelår overhovedet”.

Målene for næste år må være:

Komme i top 10 over alletiders markprøve goldens. Dette kræver pt. 12 point på markprøve B og A. Kvalifikation til NM, hvor det som hold skal blive til en top 2 placering igen og individuelt skal det lykkedes med en top 5 placering.

Hertil må målet være at opnå 1 af følgende 2 titler Svensk jagtchampion eller Dansk jagtchampion. Begge dele er opnåelig, men absolut ikke bare noget du bliver uden træning. I år må det være konditionstræningen, som opprioriteres, så han holder fokus bedre når det gælder.

Igen godt nytår alle

Ingen svar til “Status 2011”

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.